Når du til en vis grad mestrer den liggende skydestilling, herunder kropsposition, greb om riflen, grebsstyrke, skuldring, kindstøtte og sidst men ikke mindst skudproceduren - ja er du så småt klar til at gå videre.
Det første du skal gøre er at tænke godt over ting du har gjort ind til nu. Implementer så gradvist elementerne i de følgende skydestillinger. Start så lavt som muligt, da stabiliteten lider jo højere vi bevæger os op ad.
Støttepunkter
Der er nogle generelle huskeregler man bør have for øje for at opnå størst mulig stabilitet i skydestillingen. Gør hvad du kan for at søge støtte af din ”aftræksarm”. Hvis albuen kan lægges på kanten af tårnet/stigen, hvile mod et træ eller en makker mv. opnås en rigtig god stabilitet. Særligt i tårn eller stige kan denne del optimeres på mange forskellige måder.
Riflens skæfte bør ikke lægges direkte på hårdt underlag. Læg et tæppe, en handske eller lignende i mellem og sørg altid for at holde et meget fast greb med forreste hånd. Dette sikrer at du uanset omstændighederne kan stole på riflens indskydning uden for store afvigelser i træfpunktet, fordi skæftet ikke påvirkes af ydre faktorer.
Tænk på at opnå så mange støttepunkter som muligt. Mange lægger deres hånd mellem riffel og anlægget (f.eks. kanten af tårnet) - men undgå så vidt muligt det. Hvil i stedet riflen direkte på anlægget og fat så med din støtte hånd om forskæftet lige foran magasinet – dermed opnår du et ekstra støttepunkt og langt bedre stabilitet.
Pendling
Når vi rejser os fra den liggende stilling, eller på anden måde giver køb på stabilitet, vil opleves en øget bevægelse i riflen, som kaldes pendling, hvilket betyder at riflens munding bevæger sig. Det bliver mere udtalt jo højere vi kommer op i skydestillingerne, hvis ikke vi søger tilstrækkeligt anlæg og støtte. Pendlingen bliver dog mindre jo mere du træner fra skydestillingen samtidig med at du lærer, hvordan man tøjler den i forhold til korrekt aftræksteknik.
Det er vigtigt at du accepterer denne pendling og ikke forsøger at fastholde trådkorset. I stedet skal du arbejde med bevægelsen, gøre den mindre og mindre, og centrere trådkorset ved at trække det ind mod midten i rolige, fine og lette bevægelser. Til at starte med vil du opleve at du laver store cirkler eller 8-talle med trådkorset rundt om målet, men meget hurtigt vil du opleve at du bliver i stand til at gøre bevægelsen mindre. Selve aftrækket skal times, hvilket er den sværeste del. Man kan godt komme til at rykke aftrækket af, i det sekund man registrerer at trådkorset peger på målet. Men sådan et ryk i aftrækkeren vil med stor sandsynlig påvirke riflen i en negativ retning i skudøjeblikket. Der er derfor vigtigt at aftrækket tages stille og roligt, mens trådkorset roligt danser omkring målet i stadig mindre og mindre cirkler. Sig ordene ”centrer, centrer, centrer” inde i dig selv, men du fokuserer på mål, trådkors og aftrækket. Det hjælper dig med at fokusere på det der er vigtigt i situationen, og du kan trykke af når du føler at cirklen er så lille at du er i centrum af målet.
Skydestokken er et genialt værktøj
Anvendelsen af en god skydestok er det samme som at bruge fast anlæg. Der er mange forskellige skydstokke på markedet idag, men det er vores erfaring, alt der er ét design som vi er meget glade for – nemlig den type af skydestokke der understøtter både forskæfte og kolbe. Skydestokke af denne type hviler på jorden med to eller tre punkter. Med lidt øvelse er det en meget stabil platform at skyde fra, og det er bestemt et hjælpemiddel enhver riffeljæger bør have i sin grejbeholdning.
Alene af sikkerhedsmæssige hensyn bør man altid medbringe en skydestok, hvis der jages til fods. Skydestokken vil i mange situationer sikre, at der skydes i en nedadgående vinkel, hvilket ofte vil give et godt kuglefang, når der skydes til feks råvildt over flad mark elle eng. Har du glemt eller mistet din skydstok, kan du altid lave en af en gren. Dette skal du selvfølgelig også træne på banen, så gør dig selv men tjeneste at folde din smarte ,oderne stok sammen fra tid til anden og brug den som et-benet stok i stedet. Så er du klar hvis uheldet er ude.
Skydestillinger
I realiteten er det nok de færreste skud, der bliver taget fra en liggende stilling på jagt. Derfor er det også meget vigtigt at man øver disse på banen, så man ikke står i en uvant situation på jagten. Herunder kan du læse en gennemgang af de forskellige stillinger, og hvordan du får det optimale ud af det. Inden du begynder at bruge dem på banen er det er super god ide at prøve dem af med en tom riffel, hjemme i stuen eller hvor du ellers laver tørtræning. På den måde kan du fokusere på kroppens positioner, riflens bevægelse og alt det andet - i stedet for at tænke på skuddet.
Siddende skydestilling.
Den siddende skydestilling er en god stilling at mestre, hvis man skal sidde i længere tid og vente på bakke eller et andet sted i landskabet, hvor man kan se over græsset. Kombineret med en skydstok, et par høje støtteben eller et træ, er denne skydestilling ganske stabil, og den har den fordel at man kan side afslappet og vel camoufleret i lang tid.
- Kroppen har samme vinkel i forhold til skudretning som vi lærte ved indtagelse af den liggende skydestilling.
- Sæt på numsen, bøj benene ca. 90 grader og plant fødderne i jorden.
- Albuerne placeres på lårene lige over knæene eller på indersiden af knæene – det der virker bedst for dig!
- Læn dig lidt fremad.
- Greb, skuldring, kindstøtte og skudprocedure er herfra den samme.
- Iagttag pendlingen og forsøg nu at time dit aftræk mens du konstant centrerer trådkorset i målet
Lav knælende skydestilling
“Lav knælende stilling” er en skydestilling der er hurtigere at indtage end den sigende stilling. Den er god at kunne når man pürscher, for man kan hurtigt gøre sin silhuet "lille” og få den nødvendige støtte for et godt skud, uden at vildtet opdager en.
- Kroppen har samme vinkel i forhold til skudretning som vi lærte ved indtagelse af den liggende skydestilling.
- Højrehåndsskytten knæler ned på højre ben og så vidt muligt bør man lægge vristen i jorden og sætte sig på foden. Er du ikke i stand til dette, sætter du tæerne i jorden og sætter dig på hælen af foden.
- Venstre ben bøjes, men ikke mere end at du akkurat kan se dine tåspidser over knæet. Dette er vigtigt for stabiliteten, da det handler om at fordele vægten mod underlaget på så stort et område som muligt. Jo længere du trækker din fod ind under dig, jo mere ustabil vil du blive. Du kan desuden med fordel flytte foden lidt mod højre så den kommer ind i under riflen.
- Venstre albue placeres bag knæet – aldrig på knæet. Højre arm/albue tvinges ned og ind til kroppen, hvis ikke det er muligt at hvile den op ad noget.
- Læn dig lidt fremad
- Greb, skuldring, kindstøtte og skudprocedure er herfra den samme.
- Iagttag pendlingen og forsøg nu at time dit aftræk mens du konstant centrerer trådkorset i målet
- Såfremt det er muligt at finde anlæg af riflen forskæfte – feks ved brug af en skydestok, knæles der i stedet ned på venstre ben. Derved bliver det muligt at hvile ”aftræksarmen” på højre knæ med rigtig god stabilitet til følge.
