Professionel våbenservice og rens er en god måde at sikre sig at ens våben altid fungerer og at det får en lige så lang levetid som det fortjener.
Alle våbenejere ved at man altid skal rense og efterse sit våben når det har været brugt. Desværre er det ikke altid at man lige når at rense og oliere det hver gang man har været ude. Har man bare haft sit våben i rigtigt mange år uden at bruge det, og nu vil man gerne sikre sig at alt fungere som det skal. Det kan også være, at man bare ikke gider at gøre det selv. Ja - Der kan være mange grunde til at sende sit våben til professionel rens. Vi ordner det gerne - også uden løftede pegefingre.
Vi starter med at skille våbnet i hoveddele, for derefter at rense det med ultralyd. Dernæst gåes våbnet igennem, alle dele kontroleres for slitage og mulige problemer. Løbet eller løbene trækkes derefter igennem og det hele smøres til sidst med den korrekte våbenolie, keramisk fedt og skæfteolie alt efter hvilke våbendele der er tale om. Finder vi noget undervejs som du bør vide, noterer vi det i våbnets logbog, så du ved hvad du måske skal forholde dit til senere.
Resultatet er et rent og funktionelt våben som du kan stole på. Og som du kan bruge i rigtigt mange år.